torsdag den 9. december 2010

9. december - En julekalender om vores traditioner og hvad jeg mener hører julen til

Snevejr, snemænd og kælketure

Sne hører sig julen til. Det giver den rette stemning.
Det behøver ikke at sne allerede i november som det har gjort i år. Men jeg foretrækker sneen frem for det typiske grå, triste og tunge vejr som oftest præger julen herhjemme.
Man bliver også i bedre humør når sneen lyser op omkring en.

Det er da vidunderligt smukt at se over snedækkede marker og trægrene med et godt lag glitrende sne henover sig. Det er som at se ind i en eventyrverden hvor alt er smukt og atmosfæren oser af hygge og jul.

Da jeg var barn byggede jeg meget snemænd. Jeg var ude hele dagen i min postkasserøde flyverdragt, og gik kun ind, når jeg skulle på toilet, spise eller der blev for mørkt...

Min ældste søn fordyber sig også i sneen og alt hvad man kan lave med den. Han elsker at slås i sneen i en god sneboldekamp og ikke mindst at kælke.

Sidste år tog vi nogle stykker på kælkebakken og vi var en del voksne som gik i barndommens fodspor og der gik pludselig sport i hvor vildt det kunne blive at kælke... Det resulterede i ødelagte slæder og tissetrængene søstre, (Undertegnede og min storesøster) da vi grinede så meget at det var tæt ved at bukserne var blevet våde indefra og ud... Men vi havde det rigtig sjovt og jeg venter bare på en anledning til at vi skal afsted igen.




Nogle af vores fine og lange istapper

Solsorte i haven, da det første sne var faldet i november 2010



Snemænd på trampolinen fra sidste vinter 2009/2010


Frej

Mig på kælk
Malthe og mig på kælk sidste vinter

onsdag den 8. december 2010

4. december - En julekalender om vores traditioner og hvad jeg mener hører julen til

Julekalendere del. 2 - dem der ses og dem der læses op

Dem der ses - Puha jeg får helt sved på panden når jeg prøver at få overblik over alle de julekalendere drengene skal følge med i i fjernsynet... Altså de SKAL jo ikke se dem allesammen men de vil så gerne og vi synes det er hyggeligt.

Det var noget lettere da jeg selv var barn og der var EN julekalender som hele familien sad og så sammen. Det var mere overskueligt.

Nå, men jeg er jo en af de forældre som er godt og grundig træt af, at julekalenderne af en eller anden grund skal sendes lige i børnenes puttetid. Og nej jeg holder dem ikke oppe for at de kan se julekalender til kl. 20.30 for jeg skal have dem tidligt op dagen efter...I weekenderne kan de selvfølgelig godt, men jeg synes det er dybt godnat at de bliver sendt så sent og jeg bliver gal i skralden over det hvert år....

Heldigvis bliver de jo genudsendt de der julekalendere og det dyrker vi så til gengæld.. men sjovt nok er det slet ikke "Absalons hemmelighed" og "Alletiders Eventyr" der fanger... Næh det er "Sebastians Jul" på DR og "Jul i Svinget" på Ramasjang. Det er helt klart også dem med den bedste stemning og glæde over julen.
Sebastian er jo altid god at se og høre på og det gør det ikke mindre spændende at han tilbringer sin tid på en gård, med masser af dyr. Bl.a musen Herkules som er helt vidunderlig sød. (Og nu vil drengene så gerne have sådan en mus som kæledyr....SUK) Hans egne julesange og opførelsen af disse går lige ind hos mine drenge og det er dejligt at se.
"Jul i Svinget" er bare gennemført hyggelig, med nogle skønne børn og deres tossede forældre. Der er ro og tid og så er den Norsk og det tror jeg er med til at sætte den helt specielle stemning.

Dem der læses op - Eller rettere DEN der læses op... For her er det en bestemt julehistorie der bliver læst hvert år.... Agent 00 Nisse- Mysteriet om den forsvundne hue. Skrevet af Martin Miehe-Renard.
Jeg fik den da jeg var barn sammen med en kæmpestor julekalender, som fyldte hele min dør. Jeg tror det var i 2. klasse, at en elevs far kom med disse bøger og julekalendere til os hver.

Den var fantastisk og næsten hvert år har vi læst op af bogen.

Malthe elsker den. Frej er ikke så betaget, men hører alligevel lidt efter.
Det er desværre ikke sådan en bog man kan gå ud og købe i butikkerne og derfor værner jeg også ekstra godt om den.

Den handler om en nisse som skal så grueligt meget igennem for at få sit navn som samtidig beskriver det han kan.



Vi læser den om eftermiddagen, når drengene er kommet hjem. Med kalenderlys og julekager og ægte julehygge.

...."Pause Poul"

Grundet en del rod i mit hoved (Depressionen er desværre vendt tilbage på fuld blus), overrumpling og tidsmangel er min julekalender gået helt i stå...
Jeg beklager.

Jeg tror bare jeg spinger dagene over og fortsætter herfra dags dato....

lørdag den 4. december 2010

3. december - En julekalender om vores traditioner og hvad jeg mener hører julen til.

Julekalendere del. 1 - dem der åbnes og dem der pakkes op


Julekalendere fylder meget her i huset, men ikke på den overdrevne måde. Drengene har heldigvis ikke nogle forventninger om at de skal have 5 julekalendere,  (hvoraf de tre er med billig 2 grams chokolade og resten er kalendere fra de, der bliver sendt i fjernsynet og som ungerne alligevel ikke helt gider følge med i.)
Det er efterhånden blevet en sport at have så mange kalendere som muligt, uanset om de interessere en eller ej og det bryder jeg mig ikke om.

Dem der åbnes- Er her i år en Lego kalender. Det kan godt være den er dyr, men når man tænker på hvad de får for pengene så synes jeg de er givet godt ud. Sidste år var det nogle kalendere med en blanding af chokolade og lidt legetøj og drengene er vilde med dem.
Farmoren køber hvert år en chokoladekalender til dem hver og så er det det. Og det er vældig fint.

Da jeg var barn fik jeg en U-landskalender af min Bedstefar. Men det var også dengang at der kun var julekalender på een kanal. (Hov- hvor lyder jeg da pludselig gammel...Til mit forsvar var julekalenderne dog i farver!!) og glæden ved at åbne en låge og se hvad der gemte sig bag ved endnu var en stor ting. Ingen plastikhelvede, chokoladekuller var tilstede dengang. (ihvertilfælde ikke i mit hjem)

Jeg ville egentlig gerne at mine drenge fik en U-lands kalender. Men jeg er ikke længere sikker på at pengene virkelig nu også går til U-landet og samtidig kan jeg heller ikke være sikker på at drengene overhovedet gider at se den julekalender det omhandler og så er de penge ligesom spildt.

Dem der pakkes op - Har vi ikke nogen af.. og har aldrig brugt det.
Da jeg var barn havde jeg en hjemmesko i vindueskarmen og ind i mellem og SLET ikke hver dag, lå der en lille pakke. Så jeg havde aldrig en forventning om at der ville være noget i hjemmeskoen. Men blev glædelig overrasket når der så var noget i.
Jeg synes det er noget "Braller" med de der pakkekalendere. Ofte er det en masse skrammel de kan få samlet sammen og som går i stykker bare man kigger på det. Hvis man gerne vil købe nogle ordentlige ting, løber prisen snilt op på 50 kr. pr. pakke og det har vi ganske enkelt ikke råd til. Så vil drengene ihvertilfælde ikke få gaver juleaften og der vægter jeg julegaverne højere.

Jeg forstår mig heller ikke på dem der overøser deres små babyer med gaver. For det første har de ikke noget begreb om hvorfor de får en pakke eller hvem den er fra (de kunne ligeså godt få pakket en pind ind i noget fint gavepapir med nisser og snemænd og glæden ville være ligestor for barnet!!!!)og de bliver alligevel overøst med gaver juleaften. Jeg kan ikke se formålet.
Vi har heller ikke givet drengene julegaver eller fødselsdagsgaver før de har været omkring de to år. Det var absolut ikke nødvendigt og man hører nok sjældent et to-årigt barn sige "Hov- Hvor er min gave fra Mor og Far. Dem har jeg da ikke fået fra..." (Og hvis de gør vil jeg nok mene det er nogle m..forkælede m..unger. Surt opstød!!)

Nå men jeg har så i år, i samråd med vores husnisse og manden min, fundet frem til at husnissen da godt kan give drengene en lille gave i adventsgave. (hvis de da har opført sig ordentligt hele ugen... Yeah right hvem prøver jeg lige at snyde?? To drenge på 4 og 7 hvor tit er det lige de er artige...)
1. søndag i advent sad husnissen i kærlighedsbænken med en pakke til drengene. De blev ellevilde af begejstring. Det var en fællespakke, et spil som både børn på 4 og voksne på 60 kan finde ud af. og sådan noget mangler vi generelt her i huset.
Der var ikke noget tuderi over at den var fælles, de blev glade og begejstret fordi de ikke havde nogle forventninger om at de skulle have en pakke... og de har heller ikke nogle forventninger nu til at nissen skal have en pakke med til dem hver dag. Så det bliver ekstra fedt at overraske dem i morgen.


Husnissen, som har fulgt mig siden jeg flyttede til Låsby (Er lavet af min bedstemors veninde for over 20 år siden)
Han mangler desværre sin storebror som afgik ved døden sidste jul.  (Han mødte vores hundehvalp Fenja ansigt til ansigt og havde ikke noget tilbage da kampen var slut)

torsdag den 2. december 2010

2. december- En julekalender om vores traditioner og hvad jeg mener hører julen til.

Klejner og Daimi x 3

Min mor og jeg koger klejner hvert år. Det er sådan en ting vi har sammen. Bare hende og jeg.
I år var vi i god tid. Faktisk lavede vi dem allerede d. 22. november. De skal helst være klar til den 1. søndag i advent og da min mor stadig arbejder, så er der ikke mange dage at tage af.

Men heldigvis går jeg jo hjemme, så på min mors fridag blev det altså klejnedag!!!

Min mor laver dejen dagen i forvejen og så kommer jeg med juleforklæde, lerkrukker og julemusikken.

Julemusikken er MEGET vigtig. Især en bestemt sang fra et bånd med titlen : Dansk jul. Derpå synger Daimi sangen "Kender i den om Rudolf." Den er afskyvækkende og netop derfor elsker vi den så højt. Klejnerne bliver simpelthen ikke gode hvis vi ikke har skrålet til Daimi.

Her er et lille klip hvor i måske kan få en fornemmelse af hvad det indebærer at koge klejner sammen med min mor:

video






Som i nok også kan se på klippet, bliver klejnerne kogt i en åben frituregryde. Den er oldgammel, men rigtig god. Det eneste minus ved at koge klejner hos min mor er, at alting stinker af friture. De har ingen emhætte og selvom vi lukker alle døre, så stinker både taske og overtøj forfærdeligt af af frituremad...ØV

Vi fik kogt ca. 441 klejner på godt 3 timer. Arbejdsfordelingen er som den altid har været, Jeg vrider klejnerne og mor koger dem.

Opskiften kan jeg desværre ikke give jer, da min mor har den. En opskift som hun har brugt i over 40 år og som var bag på pakken med klejnesporen som vi stadig bruger....

Lige lidt billeder fra dagen



1. december - En julekalender om vores traditioner og hvad jeg mener hører julen til.

Malthe går jo i skole og på skolen har de en tradition der forlyder at forældre og bedsteforældre bliver inviteret til juleklippe-klistredag hele dagen.

Sidste år var min far og jeg selv med. Men i år tog jeg afsted alene med Malthe, da sneen satte en hindring for min far.

Vi starter dagen med morgensang... Det er bare så hyggeligt. De gør det hver eneste morgen og efter det kun er indskolingen som er samlet, (og de ikke skal slæbes med hen til morgensang med ale de store børn, hvor de aligevel ikke kan se, bliver skubbet og slet ikke får noget ud af det), så er det blevet rigtig godt.

Derefter samles vi i klasselokalerne og bliver instrueret i hvad der SKAL laves og hvad der MÅ laves.
De har nemlig regler for hvad der skal hænge i vinduerne og på gangen. Men hvad der skal være i selve klasselokalet, står dem frit for.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til at der er regler for hvad der må være i vinduerne, men det virker ikke til at børnene synes det er træls at blive påduttet noget, og det er det vigtigste.

I vinduerne skulle der være juletræer, stjerner og fugle og i gangen skulle der hænge engle.
Englene var en super god ide. De var lavet således at vingerne var børnenes hænder og kroppen var deres fod. Super ide synes jeg, for det bliver bare lidt sjovere.



Malthe var ihærdig og gjorde det godt... det er mange timer at skulle klippe og klistre især når man er dreng, ens bedste ven sidder ved siden af og der er spækket med sne udenfor....
Men han fik klippet det hele og mere til. Når de går på juleferie, får de det hele med hjem.

Vi drikker kaffe, får julekager og slik imens julemusikken spiller i baggrunden.
Alle er i rigtig godt humør og det er dejligt at se, at både forældre og bedsteforældre er engageret i sådan et arrangement.

Skoledagen sluttede kl. 12 og så vendte Malthe og jeg snuden hjemad... Der er jo ingen grundt til at han tager i SFO bagefter, når nu han kan bruge lidt tid sammen med sin mor, inden Frej skulle hentes.