Tilstand

Jeg er i en tilstand. En tilstand af eufori, glæde, begejstring, fascination og overvældethed.
Jeg har tilbragt 3 hele dage i tøsernes tegn. Jeg har været på marked og ikke et hvilken som helst marked. Nej Fyens fedeste forårsmarked som bestod af et væld af kreative mennesker, som kunne vise deres unikke håndlavede ting frem og sælge ud af deres geniale produkter.
Jeg var med veninden Anette som hendes lille hjælper. Hun skulle jo selvfølgelig sælge noget af hendes fantastiske flotte og lækre tøj.

Derudover overnattede vi i den mest fantastiske hytte, som rummede så meget naturlig sjæl og varme at man ikke kunne andet end være glad og begejstret når man var der. Vi var ikke alene om hytten. Den smukke Julia havde stået for arrangementet af vores lejrtur, som bestod af ca. 16 glade og kreative tøser. Tænk sig at man kan blive så glad og begejstret for så mange kvinder på en enkelt weekend. Det var rent ud sagt vidunderligt.


Jeg elsker, elsker, elsker kreative og skøre mennesker. Jeg elsker at vi var sammen med skønne TarokLouise, som bare snakkede og trådte ind i folk med træsko på og fik flere af os tøser til at græde (Ikke fordi hun var ond, men fordi hun kunne noget med nogle fantastiske kort og bare ramte os i sjælen og hjertet). At kunne nyde selskabet med Anne og Anne to skønne tøser, som jeg længe var ret sikker på måtte være søstre. (Men hvem døber lige begge sine børn Anne?)
At møde lille Mejse, den yngste i flokken. Og endelig se farverige Christina, som jeg længe har fulgt på hendes blog. At jeg fik lov at snorke med smukke Camilla og snakkehovedet Christina. At vi også havde finurlige Kirsten og vidunderlige Jane til at underholde med historier og tegninger gør det absolut ikke værre.Og pølsedamen Laura, der kunne hækle..... alt. Søde Berit og tossede, parfumesniffende Maja... (Var bange for hun sniffede Anette helt i stykker... he he)
Og tænk sig, vi havde også vores helt egen Viking, Louise med på lejren. Jo den er god nok. Jeg er stadig dybt beundrende.

Hvis jeg har glemt nogle af de skønne og vidunderlige kvinder vi delte hus med i de tre dage, så beklager jeg. Det er ikke min mening at glemme folk. Jeg skyder straks skylden på hormonerne.....

Jeg er bare så glad for, at have fået chancen for, at møde alle disse søde kvinder og ser nu frem til, at følge dem på deres blogs.

Tak piger, for en skøn skøn weekend og tak fordi i passede så godt på mig og lille My.

Hjerteveninden

Jeg har denne her veninde, som hedder Anette. Hun betyder rigtig meget for mig, som de fleste veninder jo gør. Men det her er bare lidt mere specielt. Hun får mig til at slappe af når jeg er i hendes selskab. Vi kan snakke sammen i timer, men vi kan også sagtens sidde i det samme rum og bare være der, uden at mæle et ord til hinanden og uden det føles som pinlig tavshed. Det er så skønt.

Vi lærte hinanden at kende gennem mødregruppen med vores ældste børn. Vi kunne da godt snakke sammen dengang for 7 år siden, men det er først her i de sidste 2-3 år vi virkelig er kommet tæt på hinanden. Det gør jo selvfølgelig også det hele lettere når både børnene og mændende kan finde ud af at "lege" sammen.

Ikke nok med at Anette er smuk, sød og utrolig gavmild og hjælpsom, så har hun også talenter. Hun kan sy...ALT! De sidste par år har hun kreeret bukser, bluser og fastelavnsdragter til drengene og jakker, bukser, bluser, tasker og kjoler til mig. Det er SÅ fantastisk dejligt og vi har sparet en hel masse penge på det.

Herhjemme er det blevet sådan at det er det bedste og samtidig en stor ære at få "Anettetøj" på i børnehave og skole. Og skal vi i byen, prøver jeg også at sørge for at vi alle har nogle af hendes kreationer på, så folk kan se hvad hun kan og evt. blive så begejstret at de må have noget fra hende selv.
Vi er blevet et omvandrende Anettekatalog og vi elsker det.

Så sent som igår var jeg hjemme hos hende. Jeg havde taget en gammel slidt bluse med, som jeg var utrolig glad for. Den havde et perfekt snit til sådan nogle som mig, der bærer lidt for meget fedt på maven, så man nærmest ser slankere ud.
Jeg viste hende den og vupti, i løbet af kort tid, havde hun fået klippet et nyt mønster og syet en helt ny bluse til mig. Vi blev så begejsterede at vi blev enige om at videreudvikle den og putte små ærmer på den, så den dækker kogekonearmene, og så skal der laves nogle til hendes butik på Amio.dk
Hvis nogen skulle blive nysgerrige har hun butikken på denne adresse  http://www.amio.dk/butik/190/

Det fantastiske ved Anette og jeg er, at vi inspirerer hinanden.Vi har meget den samme stil og så alligvel ikke. Vi peger på det samme når vi sidder og bladrer os igennem de sidste nye kataloger med stoffer og designs. Vi begejstres, sludrer, drikker kaffe i læssevis og supplerer hinanden med masser af spændende ideer.

For mig er stof og syverdenen temmelig ny, så jeg suger til mig af al den lærdom hun deler ud af. Jeg spørger og hun foklarer og jeg lærer alt om ret og vrang, stikninger, smock og om farvesammensætning, stofkvaliteter og hvad der nu ellers er at lære indenfor sybranchen.
Jeg går til hånde, klipper mønstre og stryger.
Hun laver hovedarbejdet, nemlig det at få det udklippede stof til blive til de fantastiske klædegenstande som jeg er så heldig at få lov at gå i.

Hun er mesteren og jeg er lærlingen.

Håbet er at jeg en dag selv kan sætte mig ved en symaskine og få lavet noget der bare tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hendes håndværk, og så er jeg sgu godt på vej.

Her er bare et lille udklip af noget af det hun har lavet til mig og drengene.