torsdag den 25. november 2010

Vi har noget i vores forhave...

.... Som jeg er RET så sikker på ingen andre har.



Nemlig en DRAGEVINGE. Hvem kan stikke den???

Hvis man har set den animerede film "Sådan træner du din drage", så er man heller ikke i tvivl om hvilken drage denne vinge tilhører. Nemlig ja- NATSKYGGEN- AKA- TANDLØS.


Kan i se ligheden????


Nu mangler vi bare resten af dragen, for han kan jo ikke gå rundt udenfor uden sin ene vinge.
Vi kigger efter ham hver dag og når vi finder ham, så reder vi ham og sætter hans vinge fast igen så han kan flyve.
O hvis i kigger op på himlen og kniber øjnene sammen, så kan det være i er heldige at se drengene flyve en tur på Tandløs.

"Julen sig nærmer, sneen jorden dækker....."

Så er vi ved at nærme os den tid som ikke længere kan undgåes at nævne... Julen.
For mig er julen en finurlig ting. Jeg elsker den ligeså meget som jeg hader den.

Jeg elsker når det sner og man kan komme ud at kælke - Jeg hader at skal ud at køre på glatte veje
Jeg elsker at høre julemusik og skråle med i vilden sky - Jeg hader at alle der har lavet maks to cd'er lige pludselig her op til jul, skal lave en opsamlingscd med alle deres to hits.
Jeg elsker alle de ting man skal til i december måned, såsom juleklip i børnehave og skole og juletræsfester  - Jeg hader når jeg må vælge noget fra, fordi vi simpelthen ikke kan nå det hele.
Jeg elsker at se den ene julefilm efter den anden - Jeg hader når de vælger at sende alle de gode julefim i tv d. 23. og 24. december, for der ser man altså ikke meget tv....
Og sådan kunne jeg fortsætte.

Men jeg vælger at gøre noget andet. Jeg vil hver dag i december måned skrive et lille indlæg om alle de ting vi laver og oplever i denne vidunderlige og skrækkelige december måned. Jeg vil fortælle om vores traditioner, nye som gamle og hvad jeg forbinder med julen.... Som en slags julekalender, helt frem til den 24. december.

Jeg håber i læsere derude synes om min ide og vil læse med hver dag....

Vores yngste hund Fenja nyder snevejret

Noget af vores have

søndag den 14. november 2010

Når børnene render i byen og forældrene kommer til kaffe.

Det har været en dejlig weekend...
Frej blev hentet af Bedstefar (Altså min far) igår formiddags og så kørte de til Hørning, for det er nemlig Frejs tur til at blive forkælet hjemme hos dem.
I efterårsferien havde de Malthe på besøg og de hygger, går ture og giver drengene al deres opmærksomhed og det er skønt :-)
Da Frej og bedstefar var kørt, skyndte jeg mig at tænde den bærbare og bestille billetter til filmen "Grusomme Mig" for så var det tid til at lave noget sammen med den ældste :-)

Fra filmen "Grusomme mig"... Min ynglingsscene

"Grusomme mig"

Det var en rigtig god og underholdende film, Malthe slugte den råt og vi var glade for at vi kun havde ham med, da Frej ville blive alt for urolig og måske komme til at kede sig.
Vi tog hjem og Malthe og jeg gik en tur i skoven med hundene. Det var skønt. Vejret var gråt, men humøret højt. Vi fandt nogle få kastanjer begravet under træernes blade som ligger tæt i skovbunden. Malthe fandt en kastanje der var spist af. Måske en mus eller et egern havde været i gang. Der var tydelige tandmærker i.
Det er noget han har øje for den dreng. Han lægger mærke til ALT i naturen og han ved meget. Han kan spotte de små fugle, mus, egern og engang vi var ved vesterhavet fandt han en harekilling som gemte sig godt i mellem nogle sten. Vi andre var vadet lige forbi, men Malthe så den straks.


Harrekilling ved en strand ved vesterhavet, kan du se den?

Nå men tilbage til weekenden....
Igår kom der jo Bingo Banko i fjernsynet. Ikke noget vi gider at se, men Malthe ville rigtig gerne se om han ikke kunne vinde noget.... Så for hans skyld printede jeg en masse plader ud og så sad vi ellers der og håbede på at der blev gevinst.
Men det skete jo selvfølgelig ikke. Så Malthe kom noget skuffet i seng. Han synes det var det rene snyd og vi måtte trøste ham med at vi ikke var de eneste der ikke vandt.

Nu er knægten så hos en legekammerat, for selvom han har sin mor og far for sig selv, så trækker det altså noget mere at komme ud at lege med nogen fra klassen. Han er også ganske populær for ikke mindre end 3 havde ringet her til formiddag for at ville lege med ham.

Han er sgu dejlig og så nem.

Når jeg så pludselig har huset for mig selv, næsten da, for manden min sover længe da han arbejder om natten, så bruger jeg lige noget tid på at få ryddet op og støvsuget.... I ro og fred og med en stor motivationsfaktor....
Min mor og far kommer og får eftermiddagskaffe og aflevere samtidig Frej.
Det at min mor kommer, er nok til at få mig igang og jeg har faktisk flere gange før ringet for at få dem på besøg, så jeg kunne bruge det som motivation for at få ryddet op og gjort rent.... Det er nemlig sådan at min mor altid har lidt af rengøringsvanvid.
Da jeg var barn og jeg skulle rydde op og gøre rent på værelset, kom hun rundt med sin pegefinger (støvdetektoren som min søster og jeg kalder den) og så strøg hun den ligesom hen over hylderne for at se om al støvet var væk. Hvis det ikke var godt nok, måtte jeg gøre det om og man gør som min mor befaler ellers får man "en Fy" og det er ganske slemt. Det var det i hvertilfælde dengang.
Nu er det ligesom bare lidt sjovt og der er gået sport i det for min mands vedkommende. Han vil gøre mange skøre ting for at få en af de berømte "Fy'er".... Men det er en helt anden historie.

Hjemme hos dem var/er der atid pænt og rent og ryddeligt. Det er nok derfor at jeg føler der skal være det her også. Men efter min far er blevet førtidspensionist og især her de sidste par år, er det faktisk ham der kommenterer det. Idag var hans kommentar "Får i særlige gæster idag, jeg kan jo se køkkenbordet og der ligger ikke legetøj ud over det hele...!!!" Jeg tror han er blevet smittet af at gå op og ned af min mor i over 42 år....
Min mor siger ike noget, men jeg kan se det i hendes øjne hvis hun synes der er rodet og hun plejer også at sige det, hvis hun synes der er pænt eller hyggeligt...

De havde hygget sig, mine forældre og Frej. Så det var dejligt. Det var også dejligt at de blev lidt og fik en kop kaffe, så vi lige kunne snakke og fortælle hvad vi havde lavet.

Jeg er lige hjemvendt fra en tur med hundene. Min "alenetid" om aftenen. Det er skønt bare at gå og blive luftet og kigge ind ad folks vinduer, altså ikke tæt på, bare lige se hvad der sker i de små hjem.
Nu varer det ikke længe inden byen bliver lyst op af julelys i alverdens farver, former og størrelser og så får jeg endnu mere at se på når jeg vandrer med mine to tøsehunde.

Nu varer det ikke længe inden "Borgen" kommer i fjernsynet og det skal jeg da se.

En dejlig weekend. Hvordan har din været????



onsdag den 10. november 2010

Et lys i mørket og en teenagedrøm der går i opfyldelse... igen.

HOV- forresten, noget godt og helt vildt fantastisk er der da sket... Faktisk i fredags.

Det er lykkedes mig at få fingre i 2 billetter til Take Thats koncert i Parken i København  d. 16. Juli 2011... Wuuuuuhuuuuuuuuu.

Ja ja bare kald mig for POPtøs. Jeg indrømmer det gerne og endda med stolthed.
Min kære veninde Trine og jeg har dyrket de lækre mænner lige siden vores spæde teenageår. Ja vi har faktisk fulgt dem lige siden de startede. Og ja- vi var også dybt ulykkelige da de gik i opløsning og var helt sikre på at vi da ALDRIG nogensinde ville komme til at opleve dem live, i virkeligheden, til en koncert eller noget.... For vores forældre synes nemlig ikke vi var gamle nok til at tage til sådan en koncert.

Nå, men da Take That besøgte Ålborg for en 3 år siden, sad jeg klar ved skærmen og fik bestilt billetter til Trine og mig.

Det var helt igennem fantastisk... vi kørte derop med Take That på fulde drøn i højtalerne og overnattede på et vandrehjem. Og vi var "høje" på den suveræne oplevelse det var i flere dage efter.....

Sådan så vi ud kort tid inden turen gik til koncerten, fra vores lille hytte på vandrehjemmet

Teenagere for en dag - det var skønt

Vores meget kolde, men hyggelige hytte

Lige ud til vandet boede vi, skønt at stå op til næste morgen



Jeg sad klar kl. 10.00 ved computeren i fredags, spændt, nervøs og utålmodig. Kom i kø, blev smidt af, kom i kø igen, satte manden min til at sidde ved computeren, imens jeg hentede min skønne "nevø", eller hvad man nu kalder knægten når jeg er tante til ham, da jeg skulle passe ham imens forældrene var til begravelse. Skynde sig hjem igen og håbede på at der var gevinst, men nej og en besked fra manden min om at det kunne jeg da godt glemme ALT om. Men stædig som jeg er, satte jeg mig i kø på den bærbare også, rendte rundt mellem computerne, blev smidt af, kom igennem, systemnedbrud, frustrationer, kom af på, af på.
Og så endelig, som jeg kiggede væk, 2 1/2 time siden jeg loggede på for første gang, lykkedes det mig at komme igennem og få købt to billetter. Jeg rystede af glæde og spænding og skyndte mig at ringe til Trine som var på arbejde og gik og ventede på sidelinjen... Skrig og skrål af glæde fra os begge, og en mand der gik sagte i baggrunden og rystede på hovedet.

Nu kan jeg næsten ikke vente... det bliver SÅ fedt med en tøsetur igen. Bare hende og jeg og de lækreste mænner der er langt ude fra vores rækkevidde, og som vi kun kan fantasere om.
Trine skulle giftes med Gary Barlow og jeg med Jason Orange.... Puha får helt røde kinder... he he

Take That here we come........



Take That
Hvis nogen skulle være i tvivl så er det dem her jeg snakker om :-)
Fra venstre: Jason Orange, Howard Donald, Mark Owen, Gary Barlow og Robbie Williams
(Billedet er lånt fra deres hjemmeside http://www.takethat.com/)
 

Rod i mit hoved

Der er rod i mit hoved...
Det hele overrumpler mig. Jeg har så mange ting jeg gerne vil have gjort og som jeg SKAL have gjort, men jeg kan ikke finde ud af hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte.
Det gælder alle mulige ting, såsom det praktiske at få gjort køleskab rent, ryddet op, støvsuge osv. Men også at få flyttet forsikringerne til et billigere selskab, at få sendt papier til banken, at gå forbi lægen og få et skema der skal udfyldes angående Malthes nattetisseri og jeg kan blive ved.
Jeg bliver træt i hele kroppen og tung i hovedet.

Det at søge arbejde ligger mig så fjernt lige nu... det er alt for uoverskueligt og desuden er der heller ikke meget at søge....

Puha hvor lyder jeg negativ. Men det er sådan jeg har det de her dage. Er bange for at depressionen er vendt tilbage. (Har desværre haft sådan en et par gange før)

I morgen ringer jeg til lægen og får en tid.... for det her kan jeg slet ikke holde ud... det er sgu for hårdt for mig. ØV

Men for at det hele ikke skal være så trist, vil jeg da lige vise hvor nogle seje drenge jeg har...