Et barn blev døbt og noget med navne.

Den 23. oktober 2011 blev vores tredie barn døbt. Runa fik officielt sit navn på en rigtig dejlig solskinsdag.Traditionen tro skulle hun jo selvfølgelig også have to navne som drengene.
Malthe Emil.
Malthe fordi vi dengang troede det var nordisk. Det kommer formegentlig fra den danske middelalder, men betydning og herkomst vides ikke præcist. Emil er fra skarnsknægten Emil fra Lønneberg, en højt elsket figur og forfatter i familien.
Frej Alexander.
Frej er en gudefigur i Den Nordiske Mytologi.
Han er bror til Freja, frugtbarhedsgudinden, og søn af Njord.
Navnet betyder Frugtbarhed og "Herre". Alexander er efter Alexander den store, så drengen har noget at leve op til ;-)
Runa Aviaja.
Runa betyder hemmelighed og stammer fra vikingerne og deres brug af Runerne. Desuden kendte jeg en smuk islændinge, med stort krøllet, rødt hår og en tatovering på armen af fengrisulven og midgårdsormen der kæmper. Og hun hed Runa. Behøver jeg sige mere...??
Aviaja betyder "lille dame" og det kunne vi slet ikke stå for, eftersom hun jo var meget lille i maven og da hun blev født. Navnet har vi altid godt kunnet lide og det var allerede på tale da Frej var inde i maven, da vi ikke vidste kønnet på ham.
I kan læse om navnenes betydning på siden her.

Runa var rigtig dygtig i kirken. Hun var vågen, men græd stort set ikke. Hun sagde næsten selv ja, eller noget der lignede, da præsten spurgte om trosbekendelsen. Malthe tørrede forsigtigt vandet af hendes hoved og generelt var alle børnene faktisk dygtige. De var 11 styks.

Min dejlige veninde Anette, var gudmor. Og det satte hun en stor ære i. Hun havde også travlt ved symaskinerne op til dåben. For hun syede ikke mindre end : En superfed kjole til mig, næsten ens bukser og bluser til drengene, en yndig kjole til Runa, som hun kunne få på, når hun havde sovet i dåbskjolen og en flot kjole til sig selv.

Dåbskjolen er et arvestykke. Da min svigermor fortalte sine forældre at hun var gravid, gik hendes mor, altså vores børns oldemor, igang med at lave en dåbskjole til alle hendes børn. Den vi har, er 36 år gammel og er indtil videre brugt 6 gange. Navnene, samt dåbsdato bliver sirligt broderet ind i det inderste af dåbskjolen.
Desværre er oldemormor her ikke mere. Hun nåede kun at opleve et oldebarn i kjolen. Vores den ældste.
Jeg elsker arvestykker. Jeg elsker håndværk. Jeg synes der er noget ganske fint og skrøbeligt ved at bruge noget der er, eller kan blive gammelt. Noget med historie. Noget der er lavet med kærlighed. Det er da bare super fantastisk, at kunne få lov at bringe sådan noget videre i familien og jeg sætter en ære i at holde gamle traditioner i hævd.

Efter selve dåben hyggede vi i noget der bliver kaldt "Borgernes hus" et selskabslokale med kok og servering. Vi vil nemlig ikke stå og lave noget selv sådan en dag. Så hellere betale os fra det. Det er et dejligt sted, med masser af plads til ungerne at boltre sig på. Og både mad og servering er altid i top.

Som en lille ekstra finesse. Havde jeg belsuttet mig for, at der denne gang skulle være en dåbskage. Når det nu er en pige og når det nu er sidste barn... bla bla bla... Jeg kan komme med mange gode grunde til at bruge penge.....

Jeg fik den lavet af en bekendt, som har startet sin egen enmandsvirksomhed, hvor hun laver kager til enhver lejlighed og hun er rigtig dygtig. Den var selvfølgelig lavet med mumitroldene og Lille My som tema. Mere om temaet i et andet indlæg. I kan se hvad hun laver her og her.
Det skal så lige siges at jeg desværre fik mast kagen lidt under hjemkørslen. Hentede den i Horsens. Men jeg fiksede den så godt jeg kunne og den var fin alligevel. Derudover havde min lille niece på knap 3 år meget lange fingre og et lyserødt tal smuttede pludselig ind i hendes mund. Sådan kan det jo gå. Men den blev beundret og den smagte pragtfuldt.

Runa var vågen det meste af tiden, men humøret var højt. Vi var 37 pers. og hun var i armene på de fleste. Der var ikke meget brok fra hendes side af. Så det var dejligt.
Alt i alt var det en super dejlig dag med masser af glade gæster, dejlige gaver og lækker mad.

Her er lidt billeder fra dagen.

Den lykkelige familie på fem

Runa i den fineste kjole syet af Anette

Dåbskagen

Hindbærsorbet og daimcreme... nammenam

De stolte brødre og prinsessen

Oh frihed og dejlige forældre!

Jeg har sådan nogle søde forældre.. jo det er rigtig nok det har jeg. De hjælper så gerne, hvis de kan.
De eneste forhindringer for dem er, at min mor stadig arbejder som fleksjobber i en butik kaldet Bazaren, som ligger i Guldsmedegade i Århus. (Kig ind, de har virkelig mange fede ting) Desuden lider hun af narkolepsi, (Sovesyge) heldigvis ikke i så voldsom grad at det ikke kan holdes nede med piller og en middagslur. Hendes arme er blevet ødelagt af at gøre rent og vride klude forkert i mange år. Så hun kan ikke løfte for tunge ting og mange små bevægelser kan virkelig give hende smerter. Men hun klager aldrig. Hun er en kvinde med et positivt sind og det elsker jeg.
Min far er tidligere alkoholiker og storryger. Da han faldte om for 3 år siden med en blodprop i hjernen, fik han sit livs chok og han kæmpede sig tilbage, for som han sagde: "Jeg er ikke parat til at dø, for jeg vil være mere sammen med mine børnebørn." Han sløjfede alt hvad der har med alkohol og smøger at gøre og idag er han kommet sig temmelig godt. Jeg er så fandens stolt af ham. 
Heldigvis kan han stadig køre bil og tale som han plejede. Tingene går ikke så hurtigt og han har sværre ved at overskue tingene. Men så er det jeg springer til og jeg skal sgu nok få gang i den gamle. *he he gnide-sig-i -hæner-smiley*. Han døjer også med sin ryg, som var årsag til han kom på førtidspension for flere år siden.

Men når det så er sagt, så er de der bare når man har brug for dem. Min far ringer ofte og spørger til min kvalme. Om den da ikke snart forsvinder. De hjælper med børnene i det omfang de kan og min far har ageret som "Den rullende dagpleje" i snart 8 år. (Det betyder at han er kommet for at passe de syge børn, så vi kunne passe vores arbejde.)

Efter min mand er begyndt at arbejde om dagen, og hurra for det, så mangler jeg bilen. Havde jo helt vænnet mig til, at den var til min rådighed hver dag og det savner jeg rigtig meget. Især fordi det herude på landet, ikke er nemt at komme med bussen til andre byer end Århus og Silkeborg. Men hvad skal jeg bruge dem til, når jeg ofte skal til Hørning.

Min hjerteveninde bor i Hørning og hende skal jeg helst, HELST se mindst een gang om ugen. Men gud hvor er det besværgligt når ingen af os har en bil til rådighed. Men som regel lykkedes det os, på en eller anden måde at anskaffe os en bil, så vi kan tilbringe nogle timer sammen. For helt ærligt... så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre uden hende.

Nåmmen tilbage til mine forældre som har været så søde at lade mig låne deres bil til i morgen. De bor også i Hørning, så det er temmelig åndsvagt at de skal køre helt herud, for at jeg så kan låne bilen og køre til Hørning igen. Men ikke desto mindre kom de idag og fik en kop kaffe, vi snakkede, eller rettere jeg snakkede og så kørte vi til Hørning, hvor jeg så skulle køre igen umiddelbart efter. På vejen hjem tog jeg lige forbi centeret og handlede til aftensmaden. Derudover kom jeg til at købe 5 scones, for jeg var blevet temmelig sulten.

Turen fra Hørning til Låsby, er super skøn og super smuk. Jeg elsker den rute. Masser af marker, skove, gamle huse, heste og landlig idyl. Jeg nød at sidde der bag rattet og føle friheden igen. Den følelse man kan få, når man sidder i en bil og bare kører derudaf. Det enseste der mangler er, at taget kan rulles ned og vinden kan lege med mit hår, imens anlægget kører på fulde hammer. (Jeg ved ikke lige hvor sexet det vil være i virkeligheden, når jeg sidder der i en gammel vinrød Ford Escort, med barnestol på bagsædet, stor mave og ingen make-up, fordi jeg tuder hver gang jeg kaster op og så ryger mascaren af og jeg gider ikke tage det på igen. Men drømmen er der jo satdigvæk.) 
Øv hvor ville jeg ønske vi havde råd til to biler. Men det kræver at jeg får tjent nogle penge og lige p.t har det lange udsigter. Så er det skønt, når det så kan lade sig gøre at låne en bil og føle friheden igen, bare en gang i mellem.

Det blev heller ikke ringere af, at de i radioen spillede "Michelle" med The Beatles og at de scones var så fandens gode, at inden jeg var nået hjem, var de 4 af dem forsvundet.