Oh frihed og dejlige forældre!

Jeg har sådan nogle søde forældre.. jo det er rigtig nok det har jeg. De hjælper så gerne, hvis de kan.
De eneste forhindringer for dem er, at min mor stadig arbejder som fleksjobber i en butik kaldet Bazaren, som ligger i Guldsmedegade i Århus. (Kig ind, de har virkelig mange fede ting) Desuden lider hun af narkolepsi, (Sovesyge) heldigvis ikke i så voldsom grad at det ikke kan holdes nede med piller og en middagslur. Hendes arme er blevet ødelagt af at gøre rent og vride klude forkert i mange år. Så hun kan ikke løfte for tunge ting og mange små bevægelser kan virkelig give hende smerter. Men hun klager aldrig. Hun er en kvinde med et positivt sind og det elsker jeg.
Min far er tidligere alkoholiker og storryger. Da han faldte om for 3 år siden med en blodprop i hjernen, fik han sit livs chok og han kæmpede sig tilbage, for som han sagde: "Jeg er ikke parat til at dø, for jeg vil være mere sammen med mine børnebørn." Han sløjfede alt hvad der har med alkohol og smøger at gøre og idag er han kommet sig temmelig godt. Jeg er så fandens stolt af ham. 
Heldigvis kan han stadig køre bil og tale som han plejede. Tingene går ikke så hurtigt og han har sværre ved at overskue tingene. Men så er det jeg springer til og jeg skal sgu nok få gang i den gamle. *he he gnide-sig-i -hæner-smiley*. Han døjer også med sin ryg, som var årsag til han kom på førtidspension for flere år siden.

Men når det så er sagt, så er de der bare når man har brug for dem. Min far ringer ofte og spørger til min kvalme. Om den da ikke snart forsvinder. De hjælper med børnene i det omfang de kan og min far har ageret som "Den rullende dagpleje" i snart 8 år. (Det betyder at han er kommet for at passe de syge børn, så vi kunne passe vores arbejde.)

Efter min mand er begyndt at arbejde om dagen, og hurra for det, så mangler jeg bilen. Havde jo helt vænnet mig til, at den var til min rådighed hver dag og det savner jeg rigtig meget. Især fordi det herude på landet, ikke er nemt at komme med bussen til andre byer end Århus og Silkeborg. Men hvad skal jeg bruge dem til, når jeg ofte skal til Hørning.

Min hjerteveninde bor i Hørning og hende skal jeg helst, HELST se mindst een gang om ugen. Men gud hvor er det besværgligt når ingen af os har en bil til rådighed. Men som regel lykkedes det os, på en eller anden måde at anskaffe os en bil, så vi kan tilbringe nogle timer sammen. For helt ærligt... så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre uden hende.

Nåmmen tilbage til mine forældre som har været så søde at lade mig låne deres bil til i morgen. De bor også i Hørning, så det er temmelig åndsvagt at de skal køre helt herud, for at jeg så kan låne bilen og køre til Hørning igen. Men ikke desto mindre kom de idag og fik en kop kaffe, vi snakkede, eller rettere jeg snakkede og så kørte vi til Hørning, hvor jeg så skulle køre igen umiddelbart efter. På vejen hjem tog jeg lige forbi centeret og handlede til aftensmaden. Derudover kom jeg til at købe 5 scones, for jeg var blevet temmelig sulten.

Turen fra Hørning til Låsby, er super skøn og super smuk. Jeg elsker den rute. Masser af marker, skove, gamle huse, heste og landlig idyl. Jeg nød at sidde der bag rattet og føle friheden igen. Den følelse man kan få, når man sidder i en bil og bare kører derudaf. Det enseste der mangler er, at taget kan rulles ned og vinden kan lege med mit hår, imens anlægget kører på fulde hammer. (Jeg ved ikke lige hvor sexet det vil være i virkeligheden, når jeg sidder der i en gammel vinrød Ford Escort, med barnestol på bagsædet, stor mave og ingen make-up, fordi jeg tuder hver gang jeg kaster op og så ryger mascaren af og jeg gider ikke tage det på igen. Men drømmen er der jo satdigvæk.) 
Øv hvor ville jeg ønske vi havde råd til to biler. Men det kræver at jeg får tjent nogle penge og lige p.t har det lange udsigter. Så er det skønt, når det så kan lade sig gøre at låne en bil og føle friheden igen, bare en gang i mellem.

Det blev heller ikke ringere af, at de i radioen spillede "Michelle" med The Beatles og at de scones var så fandens gode, at inden jeg var nået hjem, var de 4 af dem forsvundet.