onsdag den 9. februar 2011

Spire Sprællemand

I mandags var jeg til den første scanning. Nakkefoldsscanningen.
Manden var selvfølgelig med og så slæbte jeg min dejlige veninde Anette med, som lever og ånder med mig og bebs.
Hendes glæde og begejstring over at jeg er gravid er ufattelig stor og ufattelig dejlig.
Vi har jævnaldrende børn. Faktisk startede vi i mødregruppe sammen med vores førstefødte og har været gravide sammen med nummer to.
Hun vil rigtig gerne have en mere. Men hendes mand er ikke så villig og det er forståeligt nok, da han også har et barn fra et tidligere forhold. Så de har 3 børn tilsammen.
Så  i stedet følger hun mig i tykt og tyndt og det er bare skønt og hun er mere end velkommen.

Nå tilbage til scanningen. Det gik rigtig godt.
Den bette var en rigtig sprællemand og blev ved med at vende sig, så den stakkels jordemor eller læge, ikke kunne komme til at måle nakkefolden.
Jeg blev scannet både udenpå og indeni i over en halv time inden det lykkedes. Risikoen for Mongolisme er : 1: 10500 så vi er godt tilfredse med de tal.

Både jeg og veninden fældede en tåre eller to. Manden var mere tavs, men smilede dog. Han siger : "Først når jeg får barnet i mine arme, kan jeg være med på jeres kavleri."
Jeg forstår ham godt, det er jo ikke hans krop der er et lille væsen i. Men han skal nok stråle af stolthed og glæde når den lille kommer til verden... tro mig.

Den lille spire (12+5)

Tilføj billedtekst

Spiren tæt på, med tommelfingeren i munden
Alt så fint ud og oveni den gode nyhed, spurgte vi om hvordan vi skulle forholde os, når nu fødeafdelingen skal lukkes ned på Silkeborg Centralsygehus. De lukker tidligst d. 1. oktober, så jeg når at føde der. Totalt lettet, men stadig trist over at en SÅ god og meget rost fødeafdeling skal lukke. Det er de forkerte steder de lukker altså......

Da jeg har forhøjet blodtryk, vil de holde ekstra øje med mig. Så når jeg har været til Misdannelsesscanning i marts, skal jeg til kontrolscanning fra graviditetsuge 26, så vi kommer til at se den bette noget oftere.
Men det er vi så vandt til, det samme er sket ved de to første graviditeter.

De glade forældre

søndag den 6. februar 2011

Så gik den lille verden i stå....

Mandag d. 13. december gik min verden i stå.
For der tog jeg nemlig sådan en her :


Til de der ikke ved hvad det er: En temmelig positiv graviditetstest (To streger: positiv, en streg: negativ)


Det er ikke fordi det kommer som en overraskelse, for det er som sådan planlagt. Men da jeg har ønsket et mere barn i over 2 år, (og det først var i oktober måned 2010 det lykkedes mig at "overtale" manden til at vi skulle prøve igen), kom det alligevel bag på mig at det lykkedes så hurtigt.
Egentlig kunne jeg have sagt mig selv det, da de første to også lykkedes ved første forsøg.

Nåmmen nu er jeg altså gravid og er i uge 12+4, så nu er den værste tid overstået... i hvertilfælde med hensyn til spontan abort...
Jeg har til gengæld haft rigtig meget kvalme. Det havde jeg også under de to andre graviditeter, men det var "kun" om morgenen.
Denne gang har jeg haft det hver dag, hele dagen i ca. 7 uger, men det er heldigvis aftagende... eller det krydser jeg fingre for det er.

Familien er begejstret (det troede jeg egentlig ikke de ville være som sådan, da det jo er tredie barn, men hvor er det dejligt at gøre dem glade) og især vores to dejlige drenge glæder sig. Malthe ved jo hvad det handler om, så han forklarer og fortæller Frej hvad der skal ske og hvornår babyen kommer osv. det er dejligt at høre og skønt de glæder sig. Så må vi se om det holder stik når den lille kommer.

Det bedste er, at min ynglingsveninde Anette er ovenud begejstret og jeg kan fortælle hende alt.... vi kan snakke om graviditet og babyer i timevis uden hun brækker sig.
Desuden er hun jo et fantastisk symenneske og har allerede syet en ventenederdel og er igang med en ventekjole til mig... Hvor skønt er det lige :-)

Så jeg beklager - men min blog kommer nok til at omhandle denne graviditet og bebs når den kommer, for det fylder utrolig meget i min hverdag.... meen jeg skal nok finde på at skrive om noget andet... ind i mellem.