Gutted!

Gutted! Også i den grad. (Engelsk udtryk for at være dybt dybt skuffet).
Sådan har jeg det og havde det især, da jeg stod foran dørerne til Parken i lørdags og ventede med længsel på at komme ind og se mine idoler, som jeg har været fan af siden 1991. 

Det var som at få en kæmpe spand is i hovedet, da de åbnede dørerne for at melde at koncerten med Take That var aflyst, pga. Robbie Williams havde fået madforgiftning. Say What?????? Det kunne da bare ikke passe... Fortvivlelsen var stor, folk var forvirrede, skuffede, gale i skralden og mange stod og trøstede hinanden med tårerne løbende ned af kinderne.

Jeg ved godt det lyder som en flok forkælede teenagetøser. Men jeg selv har gået og glædet mig til denne event, siden jeg bestilte billetter i nov. måned sidste år. De sidste 2 måneder har jeg hørt deres musik hver eneste dag, arrangeret turen til København med veninden og håbet på at lille My blev i maven til koncerten var overstået.

Alt klappede... Jeg fik grønt lys fra Skejby, vi kørte i en god rummelig bil, fandt en gratis parkeringsplads og jeg fik endda købt en t-shirt med tourplanen på. (Den har jeg så temmelig meget lyst til at brænde igen... men jeg skal nok bare lige have det hele på afstand) Jeg var træt i kroppen, men spændingen og forventningens glæde holdte mig oppe.

Da vi fik meldingen, ringede jeg straks til manden min, som var i Tyskland til en paintballturnering. Jeg var lige ved at tude og han følte temmelig meget med mig. Folk ringede og sms'ede. Hele min verden gik i stå.
Vi gik over i en park ved siden af, for lige at komme os. Stemningen var underlig, folk var triste, men ingen var aggressive. Der blev vist hældt lidt flere fadøl indenbors end hvis koncerten havde været igang.

Vi kørte slukøret hjem igen. Det tog os 6 timer at komme til København, vi var der i knap 3 og brugte 4 timer på at komme hjem igen. Den mest røvsyge tur jeg nogensinde har været på til hovedstaden. Heldigvis var selskabet godt både derover og hjem, selvom alt TT musik var bandlyst på hjemturen og vi klæbede os til radioavisen for at høre, om der kom nyt om en evt. ekstra koncert.

Aldrig har jeg været så skuffet i hel mit liv.
Jeg ønsker inderligt jeg får chancen igen for at opleve Take That, med eller uden Robbie. Men jeg tvivler....

Teenagedrøm!

Så drager jeg afsted mod det Københavnske, for at slippe min indre teenager løs for en dag.

Vi ses på den anden side!

I mellem tiden kan i lytte til denne her :-)

Et lys i mørket og en teenagedrøm der går i opfyldelse... igen.

HOV- forresten, noget godt og helt vildt fantastisk er der da sket... Faktisk i fredags.

Det er lykkedes mig at få fingre i 2 billetter til Take Thats koncert i Parken i København  d. 16. Juli 2011... Wuuuuuhuuuuuuuuu.

Ja ja bare kald mig for POPtøs. Jeg indrømmer det gerne og endda med stolthed.
Min kære veninde Trine og jeg har dyrket de lækre mænner lige siden vores spæde teenageår. Ja vi har faktisk fulgt dem lige siden de startede. Og ja- vi var også dybt ulykkelige da de gik i opløsning og var helt sikre på at vi da ALDRIG nogensinde ville komme til at opleve dem live, i virkeligheden, til en koncert eller noget.... For vores forældre synes nemlig ikke vi var gamle nok til at tage til sådan en koncert.

Nå, men da Take That besøgte Ålborg for en 3 år siden, sad jeg klar ved skærmen og fik bestilt billetter til Trine og mig.

Det var helt igennem fantastisk... vi kørte derop med Take That på fulde drøn i højtalerne og overnattede på et vandrehjem. Og vi var "høje" på den suveræne oplevelse det var i flere dage efter.....

Sådan så vi ud kort tid inden turen gik til koncerten, fra vores lille hytte på vandrehjemmet

Teenagere for en dag - det var skønt

Vores meget kolde, men hyggelige hytte

Lige ud til vandet boede vi, skønt at stå op til næste morgen



Jeg sad klar kl. 10.00 ved computeren i fredags, spændt, nervøs og utålmodig. Kom i kø, blev smidt af, kom i kø igen, satte manden min til at sidde ved computeren, imens jeg hentede min skønne "nevø", eller hvad man nu kalder knægten når jeg er tante til ham, da jeg skulle passe ham imens forældrene var til begravelse. Skynde sig hjem igen og håbede på at der var gevinst, men nej og en besked fra manden min om at det kunne jeg da godt glemme ALT om. Men stædig som jeg er, satte jeg mig i kø på den bærbare også, rendte rundt mellem computerne, blev smidt af, kom igennem, systemnedbrud, frustrationer, kom af på, af på.

Og så endelig, som jeg kiggede væk, 2 1/2 time siden jeg loggede på for første gang, lykkedes det mig at komme igennem og få købt to billetter. Jeg rystede af glæde og spænding og skyndte mig at ringe til Trine som var på arbejde og gik og ventede på sidelinjen... Skrig og skrål af glæde fra os begge, og en mand der gik sagte i baggrunden og rystede på hovedet.

Nu kan jeg næsten ikke vente... det bliver SÅ fedt med en tøsetur igen. Bare hende og jeg og de lækreste mænner der er langt ude fra vores rækkevidde, og som vi kun kan fantasere om.

Trine skulle giftes med Gary Barlow og jeg med Jason Orange.... Puha får helt røde kinder... he he

Take That here we come........

Hvis nogen skulle være i tvivl så er det dem her jeg snakker om :-)
Fra venstre: Jason Orange, Howard Donald, Mark Owen, Gary Barlow og Robbie Williams
(Billedet er lånt fra deres hjemmeside http://www.takethat.com/)