torsdag den 2. december 2010

1. december - En julekalender om vores traditioner og hvad jeg mener hører julen til.

Malthe går jo i skole og på skolen har de en tradition der forlyder at forældre og bedsteforældre bliver inviteret til juleklippe-klistredag hele dagen.

Sidste år var min far og jeg selv med. Men i år tog jeg afsted alene med Malthe, da sneen satte en hindring for min far.

Vi starter dagen med morgensang... Det er bare så hyggeligt. De gør det hver eneste morgen og efter det kun er indskolingen som er samlet, (og de ikke skal slæbes med hen til morgensang med ale de store børn, hvor de aligevel ikke kan se, bliver skubbet og slet ikke får noget ud af det), så er det blevet rigtig godt.

Derefter samles vi i klasselokalerne og bliver instrueret i hvad der SKAL laves og hvad der MÅ laves.
De har nemlig regler for hvad der skal hænge i vinduerne og på gangen. Men hvad der skal være i selve klasselokalet, står dem frit for.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til at der er regler for hvad der må være i vinduerne, men det virker ikke til at børnene synes det er træls at blive påduttet noget, og det er det vigtigste.

I vinduerne skulle der være juletræer, stjerner og fugle og i gangen skulle der hænge engle.
Englene var en super god ide. De var lavet således at vingerne var børnenes hænder og kroppen var deres fod. Super ide synes jeg, for det bliver bare lidt sjovere.



Malthe var ihærdig og gjorde det godt... det er mange timer at skulle klippe og klistre især når man er dreng, ens bedste ven sidder ved siden af og der er spækket med sne udenfor....
Men han fik klippet det hele og mere til. Når de går på juleferie, får de det hele med hjem.

Vi drikker kaffe, får julekager og slik imens julemusikken spiller i baggrunden.
Alle er i rigtig godt humør og det er dejligt at se, at både forældre og bedsteforældre er engageret i sådan et arrangement.

Skoledagen sluttede kl. 12 og så vendte Malthe og jeg snuden hjemad... Der er jo ingen grundt til at han tager i SFO bagefter, når nu han kan bruge lidt tid sammen med sin mor, inden Frej skulle hentes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bliver bare så glad, hvis du lige sender en hilsen eller kommenterer mit indlæg... Jeg takker på forhånd.