3. december - En julekalender om vores traditioner og hvad jeg mener hører julen til.

Julekalendere del. 1 - dem der åbnes og dem der pakkes op


Julekalendere fylder meget her i huset, men ikke på den overdrevne måde. Drengene har heldigvis ikke nogle forventninger om at de skal have 5 julekalendere,  (hvoraf de tre er med billig 2 grams chokolade og resten er kalendere fra de, der bliver sendt i fjernsynet og som ungerne alligevel ikke helt gider følge med i.)
Det er efterhånden blevet en sport at have så mange kalendere som muligt, uanset om de interessere en eller ej og det bryder jeg mig ikke om.

Dem der åbnes- Er her i år en Lego kalender. Det kan godt være den er dyr, men når man tænker på hvad de får for pengene så synes jeg de er givet godt ud. Sidste år var det nogle kalendere med en blanding af chokolade og lidt legetøj og drengene er vilde med dem.
Farmoren køber hvert år en chokoladekalender til dem hver og så er det det. Og det er vældig fint.

Da jeg var barn fik jeg en U-landskalender af min Bedstefar. Men det var også dengang at der kun var julekalender på een kanal. (Hov- hvor lyder jeg da pludselig gammel...Til mit forsvar var julekalenderne dog i farver!!) og glæden ved at åbne en låge og se hvad der gemte sig bag ved endnu var en stor ting. Ingen plastikhelvede, chokoladekuller var tilstede dengang. (ihvertilfælde ikke i mit hjem)

Jeg ville egentlig gerne at mine drenge fik en U-lands kalender. Men jeg er ikke længere sikker på at pengene virkelig nu også går til U-landet og samtidig kan jeg heller ikke være sikker på at drengene overhovedet gider at se den julekalender det omhandler og så er de penge ligesom spildt.

Dem der pakkes op - Har vi ikke nogen af.. og har aldrig brugt det.
Da jeg var barn havde jeg en hjemmesko i vindueskarmen og ind i mellem og SLET ikke hver dag, lå der en lille pakke. Så jeg havde aldrig en forventning om at der ville være noget i hjemmeskoen. Men blev glædelig overrasket når der så var noget i.
Jeg synes det er noget "Braller" med de der pakkekalendere. Ofte er det en masse skrammel de kan få samlet sammen og som går i stykker bare man kigger på det. Hvis man gerne vil købe nogle ordentlige ting, løber prisen snilt op på 50 kr. pr. pakke og det har vi ganske enkelt ikke råd til. Så vil drengene ihvertilfælde ikke få gaver juleaften og der vægter jeg julegaverne højere.

Jeg forstår mig heller ikke på dem der overøser deres små babyer med gaver. For det første har de ikke noget begreb om hvorfor de får en pakke eller hvem den er fra (de kunne ligeså godt få pakket en pind ind i noget fint gavepapir med nisser og snemænd og glæden ville være ligestor for barnet!!!!)og de bliver alligevel overøst med gaver juleaften. Jeg kan ikke se formålet.
Vi har heller ikke givet drengene julegaver eller fødselsdagsgaver før de har været omkring de to år. Det var absolut ikke nødvendigt og man hører nok sjældent et to-årigt barn sige "Hov- Hvor er min gave fra Mor og Far. Dem har jeg da ikke fået fra..." (Og hvis de gør vil jeg nok mene det er nogle m..forkælede m..unger. Surt opstød!!)

Nå men jeg har så i år, i samråd med vores husnisse og manden min, fundet frem til at husnissen da godt kan give drengene en lille gave i adventsgave. (hvis de da har opført sig ordentligt hele ugen... Yeah right hvem prøver jeg lige at snyde?? To drenge på 4 og 7 hvor tit er det lige de er artige...)
1. søndag i advent sad husnissen i kærlighedsbænken med en pakke til drengene. De blev ellevilde af begejstring. Det var en fællespakke, et spil som både børn på 4 og voksne på 60 kan finde ud af. og sådan noget mangler vi generelt her i huset.
Der var ikke noget tuderi over at den var fælles, de blev glade og begejstret fordi de ikke havde nogle forventninger om at de skulle have en pakke... og de har heller ikke nogle forventninger nu til at nissen skal have en pakke med til dem hver dag. Så det bliver ekstra fedt at overraske dem i morgen.

Husnissen, som har fulgt mig siden jeg flyttede til Låsby (Er lavet af min bedstemors veninde for over 20 år siden)
Han mangler desværre sin storebror som afgik ved døden sidste jul.  (Han mødte vores hundehvalp Fenja ansigt til ansigt og havde ikke noget tilbage da kampen var slut)