torsdag den 9. december 2010

9. december - En julekalender om vores traditioner og hvad jeg mener hører julen til

Snevejr, snemænd og kælketure

Sne hører sig julen til. Det giver den rette stemning.
Det behøver ikke at sne allerede i november som det har gjort i år. Men jeg foretrækker sneen frem for det typiske grå, triste og tunge vejr som oftest præger julen herhjemme.
Man bliver også i bedre humør når sneen lyser op omkring en.

Det er da vidunderligt smukt at se over snedækkede marker og trægrene med et godt lag glitrende sne henover sig. Det er som at se ind i en eventyrverden hvor alt er smukt og atmosfæren oser af hygge og jul.

Da jeg var barn byggede jeg meget snemænd. Jeg var ude hele dagen i min postkasserøde flyverdragt, og gik kun ind, når jeg skulle på toilet, spise eller der blev for mørkt...

Min ældste søn fordyber sig også i sneen og alt hvad man kan lave med den. Han elsker at slås i sneen i en god sneboldekamp og ikke mindst at kælke.

Sidste år tog vi nogle stykker på kælkebakken og vi var en del voksne som gik i barndommens fodspor og der gik pludselig sport i hvor vildt det kunne blive at kælke... Det resulterede i ødelagte slæder og tissetrængene søstre, (Undertegnede og min storesøster) da vi grinede så meget at det var tæt ved at bukserne var blevet våde indefra og ud... Men vi havde det rigtig sjovt og jeg venter bare på en anledning til at vi skal afsted igen.




Nogle af vores fine og lange istapper

Solsorte i haven, da det første sne var faldet i november 2010



Snemænd på trampolinen fra sidste vinter 2009/2010


Frej

Mig på kælk
Malthe og mig på kælk sidste vinter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bliver bare så glad, hvis du lige sender en hilsen eller kommenterer mit indlæg... Jeg takker på forhånd.