onsdag den 11. maj 2011

Tilstand

Jeg er i en tilstand. En tilstand af eufori, glæde, begejstring, fascination og overvældethed.
Jeg har tilbragt 3 hele dage i tøsernes tegn. Jeg har været på marked og ikke et hvilken som helst marked. Nej Fyens fedeste forårsmarked som bestod af et væld af kreative mennesker, som kunne vise deres unikke håndlavede ting frem og sælge ud af deres geniale produkter.
Jeg var med veninden Anette som hendes lille hjælper. Hun skulle jo selvfølgelig sælge noget af hendes fantastiske flotte og lækre tøj.

Derudover overnattede vi i den mest fantastiske hytte, som rummede så meget naturlig sjæl og varme at man ikke kunne andet end være glad og begejstret når man var der. Vi var ikke alene om hytten. Den smukke Julia havde stået for arrangementet af vores lejrtur, som bestod af ca. 16 glade og kreative tøser. Tænk sig at man kan blive så glad og begejstret for så mange kvinder på en enkelt weekend. Det var rent ud sagt vidunderligt.


Jeg elsker, elsker, elsker kreative og skøre mennesker. Jeg elsker at vi var sammen med skønne TarokLouise, som bare snakkede og trådte ind i folk med træsko på og fik flere af os tøser til at græde (Ikke fordi hun var ond, men fordi hun kunne noget med nogle fantastiske kort og bare ramte os i sjælen og hjertet). At kunne nyde selskabet med Anne og Anne to skønne tøser, som jeg længe var ret sikker på måtte være søstre. (Men hvem døber lige begge sine børn Anne?)
At møde lille Mejse, den yngste i flokken. Og endelig se farverige Christina, som jeg længe har fulgt på hendes blog. At jeg fik lov at snorke med smukke Camilla og snakkehovedet Christina. At vi også havde finurlige Kirsten og vidunderlige Jane til at underholde med historier og tegninger gør det absolut ikke værre.Og pølsedamen Laura, der kunne hækle..... alt. Søde Berit og tossede, parfumesniffende Maja... (Var bange for hun sniffede Anette helt i stykker... he he)
Og tænk sig, vi havde også vores helt egen Viking, Louise med på lejren. Jo den er god nok. Jeg er stadig dybt beundrende.

Hvis jeg har glemt nogle af de skønne og vidunderlige kvinder vi delte hus med i de tre dage, så beklager jeg. Det er ikke min mening at glemme folk. Jeg skyder straks skylden på hormonerne.....

Jeg er bare så glad for, at have fået chancen for, at møde alle disse søde kvinder og ser nu frem til, at følge dem på deres blogs.

Tak piger, for en skøn skøn weekend og tak fordi i passede så godt på mig og lille My.

8 kommentarer:

  1. Tusind mange gange i lige måde Michelle:-)

    Hav en dejlig dag..

    Kram Berit

    SvarSlet
  2. Åh søde, hvor fint et indlæg. Det er lige som jeg også ville beskrive det! Du mangler kun lige at skrive om søde Sara FlittigLise som vi var naboer til på markedet!

    SvarSlet
  3. Anette - jeg ved godt hun mangler, men hun får en særlig plads i mit næste indlæg, som også omhandler alle de dejlige ting jeg fik med hjem fra markedet :-)

    SvarSlet
  4. Tusind tak for dejligt selskab Michelle! Sikke et super indlæg - bliver helt rørt og glad over at tænke på vores fine lejrtur! Alt held med maven - glæder mig til at følge med her på bloggen!

    Varme vikingehilsner Louise

    SvarSlet
  5. Dejligt indlæg.
    Kram Pølsedamen der kan hækle ALT

    SvarSlet
  6. Tak for sidst. Very lovely.

    Hest(!), ikke heste.
    Han bor på Hinnerup Ridecenter 600 m fra vores hus. Vi kan besøges, hesten kan klappes og rides.
    Og jeg har fri mandage og to ud af tre onsdage.
    Hvornår kommer I?

    SvarSlet
  7. Ta-tah.
    Min kommentar om hesteklapning er som så meget andet i Blogland forsvundet i cyberspace.

    Der må klappes og rides på LaRue, som er sød og rolig. Jeg har fridag mandage og fri to ud af tre onsdage, så vi kan sagtens finde en dag.

    Min mailadresse er kgisboel@gmail.com.
    Håber at se jer!

    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
  8. juhhhuh - det var bare nogle fede dage - godt at møde dig lille bebs i mavsen...

    SvarSlet

Bliver bare så glad, hvis du lige sender en hilsen eller kommenterer mit indlæg... Jeg takker på forhånd.