mandag den 2. maj 2011

Så længe hun får lov at blive derinde...

....Så er alt godt. Inde i mit hoved i hvetilfælde.


Sagen er den, at efter jeg blev sendt videre til scanning på Skejby, har humøret ikke været helt i top. Var til vækstscanning for en 14 dages tid siden på Skejby sygehus, da den bette var liiige bette nok. Hun er fin ellers. Fejler umiddelbart ikke andet, end at hun er meget lille.

Det er jo sådan set alvorligt nok, for det er tegn på at hun ikke får den næring hun har behov for.Lige nu ligger hun 40 % under gennemsnittet.... 40 %! Føj det er meget.

Jeg har så været afsted igen idag og havde heldigvis selskab af min dejlige veninde. Scanningslægen var temmelig alvorlig og sagde jeg godt kunne indstille mig på, at få sprøjtet lungemodnende medicin ind, til næste kontrol og at hun dernæst skulle ud. AAARRRRGGGGHHHH! og så lige en kæmpe klump i halsen. Det kan jeg simpelthen ikke forholde mig til. Hun er alt, alt for lille. Vil hun overhovedet overleve og hvis hun gør, hvad er chancen så for at hun ikke får en masse følgeskader. Nej jeg vil ikke høre det... hold mund din dumme overlæge.....

Bagefter scanningen skulle jeg på svangreambulatoriet og få en snak med en læge mht. mit blodtryk osv.
Han var noget mere fortrøstningsfuld og rigtig rar at være i lokale med. Vi fandt frem til at jeg skulle prøve noget andet blodtryksmedicin, for at se om det havde en bedre effekt. Derudover skal jeg have tjekket mit blodtryk noget oftere hos egen læge og selv tage det, så vi kan følge det nøje.
Jeg fik taget en urinprøve som viste et enkelt plus i urinen. Så måske kan jeg få svangerskabsforgiftning igen.
Fik også taget blodprøve for at se om der var tegn på svangerskabsforgiftning. Det var der heldigvis ikke. De så fine ud.
Lægen på svangreambulatoriet mente ikke der skulle sættes noget igang. Først skulle vi lige se hvordan det nye blodtryksmedicin virker og så tager vi den derfra.

Puha...Er der noget at sige til at man er rundt på gulvet efter sådan en tur....??????

Jeg kan slet, slet ikke rumme inde i mit hoved, hvis hun bliver født meget før tid. Det er så skræmmende tanker at hun skulle komme til at ligge i en kuvøse, koblet til alverdens ting og kæmpe for livet hver dag.

Det VIL jeg simpelthen ikke være med til..... Men jeg kan ikke gøre en skid. Ikke engang æde 10 kajkager om dagen, for at hun får noget sul på kroppen.
Det er det jeg har lyst til lige nu.... at æde og æde, så jeg kan tage nogle kilo på og forhåbentlig give hende nogle af dem.....
Jeg lægger mig gerne i sofaen og skovler ind, hvis jeg ved det kan hjælpe hende....

Det var først da jeg kom hjem efter frokost og lidt osen i Århus med veninden, at det sådan rigtig gik op for mig hvad jeg havde fået at vide. Så jeg gik helt i sort. Sad bare foran computeren og tudede imens jeg snakkede med min søster over msn.
Jeg er stadig i kulkælderen og lige nu tæller jeg bare minutterne til jeg kan få puttet drengene. De får købepizza og ser tegnefilm. Manden min er ikke hjemme og kommer først hjem sent i aften. (Han var dog hjemme i en lille halv time inden han skulle videre, hvor han fik alt at vide om mit besøg på Skejby. Næste gang vil han med.) Typisk når man nu har allermest brug for ham.
Men når han kommer hjem, skal vi bare kramme og trøste hinanden og overbevise os selv om at det selvfølgelig nok skal gå.

1 kommentar:

  1. Hej Michelle.
    poster lige en kommentar her, selvom det slet ikke vedrører indlægget.
    Tusind tak for en dejlig weekend, det var en fornøjelse at møde dig, håber meget det gentager sig.
    Held og lykke videre i graviditeten.

    Kram Berit

    SvarSlet

Bliver bare så glad, hvis du lige sender en hilsen eller kommenterer mit indlæg... Jeg takker på forhånd.