onsdag den 2. marts 2011

Forårskvalme

Jeg drømmer om forår og kvalmefrie dage, for nej kvalmen var desværre ikke aftagende sidst jeg skrev og nu er jeg i uge 17 og har været temmelig plaget af kvalme og opkast sådan cirka hver dag. Mega ØV.

Min dagligdag består i at: Stå op med drengene, sørge for de spiser morgenmad imens jeg prøver at holde kvalmen nede med lakridser, tyggegummi og kiks. Få drengene i tøjet, kaste op, få drengene i overtøjet, hoste og harke og lyde som om jeg kaaster op igen. Aflevere drengene, ligne noget der er løgn i børnehaven, personalet ved heldigvis hvorfor. Gå hjem igen, kaste op endnu engang, spise en lille smule frugt og nogle kiks, sove i sofaen i 2-3 timer. Stå op med kvalme igen, spise lidt frokost og håbe det bliver nede. '
Gøre alting i slowmotion, fordi jeg absolut ingen energi har.
Hente Frej i børnehaven og stadig ligne noget der er løgn.
Komme hjem og prøve at være husmor og lave aftensmad. Det bliver som regel nede.
Putte børn og smide mig i sofaen, for igen at hilse på kvalmen, der kun lige ville smutte for en kort stund. Og så i seng. Åh gud hvor er det da egentlig sørgeligt og trist at læse... men det er sådan det er at være mig lige nu.

Alt står stille, jeg får INTET lavet. Kvalmen fylder simpelthen for meget. Jeg går bare og håber på det bliver bedre og tager en dag af gangen, men gud hvor er det røvsygt ikke at kunne magte noget som helst.....

Så jeg håber snart foråret dukker op, måske kan den få mig op af sofaen.

2 kommentarer:

  1. Hej Michelle:-)
    Først og fremmest stort tillykke med graviditeten - hvor er det dejligt!
    Dernæst - "Øv" hvor jeg godt kender følelsen- det er surt og unfair når kroppen ikke magter alt det hovedet så gerne vil! Jeg er selv gravid i uge 40 (!), venter vores første barn- en dejlig lille dreng :-) og oplever nu for alvor at være begrænset af,- og fanget i min egen krop (eller måske nærmere skubbet ud af;-) Kvalmen er vendt tilbage og dagene snegler sig afsted - vente vente vente.
    MEN, jeg er sikker på at foråret er lige om hjørnet og at det (denne gang) kommer for at blive. Bare tanken om forår og solskin giver lidt ekstra overskud og energi - og skal vi ikke satse på at det også kurerer kvalme:-)?

    Indtil da, hvor er du sej at du trods kvalme og manglende overskud klarer hverdagen så flot som det lyder til at du gør :-) - Og hey, det er jo meningen at folk skal kunne se at vi er gravide, så skidt med sorte rander og morgenhår for en stund ;-)
    Bare lige et lille skulderklap fra den ene gravide til den anden.
    Jeg kom lige forbi din blog, som jeg glæder mig til at følge med på fremover:-) Velkommen til Blogland og rigtig meget pøj pøj med graviditeten:-)
    De allerbedste børn kræver bare lidt flere ofringer i graviditeten (siger jeg til mig selv ;-).
    KH og god søndag fra Laura

    SvarSlet
  2. Hej Laura og velkommen til min verden :-)
    Du har så evigt ret og jo- dagene er helt sikkert nemmere at komme igennem når solen skinner udenfor. Flere af de dage tak :-)

    Ønsker dig al mulig held og lykke med den lille ny, som nok snart vil stikke hovedet ud og hilse på :-)

    SvarSlet

Bliver bare så glad, hvis du lige sender en hilsen eller kommenterer mit indlæg... Jeg takker på forhånd.