Dagen før dagen!

Så fik jeg den melding jeg så længe har "frygtet." Vi var på Skejby sygehus igår til alm. kontrol af flow og for at se hvor stor lille My er blevet.
Desværre er hun ikke vokset nok den sidste tid, faktisk vejer hun kun knap 2000 g. og det er en lille størrelse når man kun har 3 uger til termin.
Heldigvis har hun det godt, hun er livlig og alt i hendes lille krop fungere som det skal. Hun laver vejrtrækningsøvelser og har hikke næsten hver dag.
Og da jeg er 37 fulde graviditetsuger henne i morgen, så synes de altså jeg skal sættes igang... i morgen!!!!!! Fik jeg sagt det er i morgen???!!!!!

Aaargh jeg panikker indvendigt, samtidig med at jeg går helt i stå. Kroppen og den praktiske del af mig vil have alting ordnet, fikset og gjort klar. Den anden halvdel af mig sidder bare og glor på computerskærmen og sanser slet ingenting.

Jeg blev rigtig ked af det igår, da vi fik besked om, at hun ikke rigtig var vokset siden sidst. Jeg føler jo, at det er mig og min krop der svigter de kære børn, jeg jo så inderligt ønsker at bringe til verden.
Samtidig er jeg jo også lidt egoistisk, (Man er vel løve) for jeg har jo ønsket og drømt om at fødslen ville gå igang af sig selv, om at komme i vand og at alting ville foregå mere naturligt. Når man så får beskeden om igangsættelse, så bliver jeg nødt til at lægge alle mine ønsker til side, for så kommer det højst sandsynligt til at foregå som de to andre gange, med ve-stimulerende, som gør mig rigtig dårlig og alle mulige dimser koblet til mig, så jeg ikke kan besvæge mig frit. Se, mit skrækscenarie er allerede begyndt. Jeg frygter det værste og håber på det bedste.

Det næste jeg frygter er amningen. Altså jeg frygter den ikke bliver til noget... for når hun nu er så lille, hende lille My, så bliver de nok nødt til at give hende noget mad, for de tror hun er suuulten og kan jeg så få etableret amningen ordentligt????????????
Det gik galt med begge mine drenge, da de begge "bed" hul i vorterne, så jeg blødte og de blev til uhyggelige vampyrer, i stedet for to lækre babydrenge med mælkeskæg. Det var et smertehelvede både fysisk og psykisk.
Jeg VIL bare så gerne have at det fungere denne her gang.... så jeg håber de har et personale der gider og kan tage sig tid til at hjælpe mig igang, ordentligt. Så bare et af mine ønsker går i opfyldelse.
For lige nu føles det som om alle mine drømme og ønsker ligeså langsomt bliver pillet ned og mast til plukfisk lige foran snotten på mig. Tag den Michelle! Du kan ikke en skid uden vores kemiske hjælpemidler....

Jeg ved jo også godt, at det vigtigste er at lille My kommer ud, uanset hvordan, og at hun har det godt. Så skide være med mine ønsker. Hun kommer jo, trods alt, i første række.

Billedet er hentet fra Google

Men lige for en stund, vil jeg gerne have lov at være hende egoisten der tænker på sig selv og sine behov. For i morgen går det hele igang og mine tanker, krop og kræfter vil kun fokusere på lille My og hendes ve og vel.
Om ikke så længe er jeg mor til tre, hvor skønt er det lige......