torsdag den 28. oktober 2010

Verden ifølge Frej....

Frej og jeg sidder en dag og snakker om søskende.. følgende bliver sagt:

"Malthe er en god storebror". Siger Frej og smiler.
"Ja det er han." Svarer jeg og varmes om mit hjerte.
"Og jeg er en sød lillebror." Siger han lige så mildt.
"Ja det er du." -varmes endnu mere om hjertet.
"Jeg vil også være storebror, jeg er jo kun lillebror."
"Ja, men det kan du også blive. Skal det så være en lillebror eller lillesøster du gerne vil have?" Svarer jeg promte, for min længsel efter endnu et barn har været der længe. Så når der kommer en mulighed for at snakke med hvem som helst om babyer, så tager jeg den.
"Lillebror. Jeg vil gerne have en lillebror." Svarer han hurtigt og siger derefter "Kan vi lave ham her i stuen?"
"Vi? Her i stuen?" Spørger jeg noget overrasket.
" Ja dig og mig mor. Vi skal lave en lillebror her i stuen." Jeg smiler og tænker at knægten jo nok også vil giftes med sin mor, hvis han kunne få lov at bestemme, så i hans verden er det jo nok helt almindeligt at han skulle lave en lillebror med sin mor.
"Jamen hvordan vil du lave en lillebror?" spørger jeg så, for at se hvordan han tænker.
"Vi skal bruge nogle ting og så samle ham." svarer han og begynder at vise med armene hvordan vi skal samle lillebror.
"Okey. Hvad skal vi bruge?"
"Vi skal bruge et hoved, ben, arme, hænder, øjne og kinder." Bliver der lynhurtigt svaret.
"Ja og vi skal bruge blod og knogler, for det er der jo også i et menneske." Jeg er nu gået over i frankenstein udgaven og synes det bliver lidt markabert, men Frej er helt med på ideen.
" Ja -  og hud...."
"Jamen, hvor får vi så fat i alle de ting til at lave en lillebror???" spørger jeg så kækt den skønne dreng.
Frej svarer fattet og meget ivrigt: " I Super Best..."

2 kommentarer:

  1. haha hvor er han da bare dejlig den dreng. Sikke nogle guldkorn!!! Jeg synes nu du skulle tage og lave det næste barn sammen med Klaus igen, det er I jo åbenbart rigtig gode til ;o) Kram fra Anette

    SvarSlet
  2. Elsker min familie!!! Og elsker når du fortæller de små historier.

    MERE!!!

    SvarSlet

Bliver bare så glad, hvis du lige sender en hilsen eller kommenterer mit indlæg... Jeg takker på forhånd.